12 restauranter dyster om hæder for retter med grønt, fisk, gris og ost

Efter flere måneders indstillinger er de nominerede til årets kokkekonkurrencer fundet. I alt 12 restauranter fordelt på fire kategorier skal i løbet af efteråret præsentere deres retter for en jury af madanmeldere, kokke og gastronomiske eksperter.
For første gang konkurreres der i fire kategorier: Årets ret med grønt, Årets ret med fisk & skaldyr, Årets ret med gris og Årets ret med ost.
De nominerede restauranter er:
Årets ret med grønt:
- Restaurant Domestic, Aarhus
- Restaurant Moment, Feldballe, Djursland
- ARO, Odense
Årets ret med fisk & skaldyr:
- Restaurant MOTA, Moseby, Odsherred
- Restaurant Lyspunktet, Hanstholm
- Restaurant TRI, Agger, Thy
Årets ret med gris:
- Restaurant Magnolia, København
- Restaurant JATAK, København
- Restaurant Oké, Skagen
Årets ret med ost:
- Restaurant Bjørnekælderen, Frederiksberg
- Restaurant Treetop, Vejle
- Restaurant ESSE, København
Ifølge Anders Nicolajsen, jurymedlem og chef for Foodservice & Gastronomi i Landbrug & Fødevarer, har niveauet blandt indstillingerne været højt.
"Vi er ganske enkelt blevet blæst bagover af niveauet. Når dygtige kokke får lov til at tage udgangspunkt i én enkelt råvare og fortolke den frit, opstår der noget helt særligt. Gennem indstillingerne har vi set en kreativitet, en nysgerrighed og en fandenivoldskhed, som gør det umuligt ikke at blive sulten. Det er præcis den type gastronomi, der flytter faget fremad og giver råvarerne nye fortællinger."
Juryen besøger restauranterne i deres egne omgivelser frem for at samle retterne til én fælles smagning. Her vurderes blandt andet smag, håndværk og den gastronomiske idé.
"Nu glæder vi os til at opleve retterne i virkeligheden. Det er altid her, magien opstår. Når råvaren, håndværket, stemningen og smagen mødes, finder vi ud af, hvilke retter der for alvor løfter sig fra at være gode idéer til at være gastronomiske oplevelser i særklasse. Og så er der noget ganske særligt over at få retten serveret dér hvor den er skabt til - det giver en gastronomisk dybte som ikke kan genskabes andetsteds"
Vinderne offentliggøres 9. november ved et awardshow i samarbejde med White Guide på Villa Copenhagen.
Faktaboks
- Kategorier: Grønt, fisk & skaldyr, gris og ost
- Antal nominerede: 12 restauranter
- Nominerede: Domestic, Moment, ARO, MOTA, Lyspunktet, TRI, Magnolia, JATAK, Oké, Bjørnekælderen, Treetop og ESSE
- Jury: Madanmeldere, kokke og gastronomiske eksperter
- Jurybesøg: Restauranterne besøges i løbet af efteråret
- Prisuddeling: 9. november på Villa Copenhagen
- Arrangør: Landbrug & Fødevarer






Accepter kun nødvendige cookies